Udflugt til Middelfart

Middelfart Sindssyghospital

Vi har været på tur til Middelfarts sinsdssyghospital. Det var spændende!

Opdatering på udviklingsprojektet

Opgave 1

1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis,

- Vi vil gerne opnå, at institutionen vil bruge uderummet mere i deres hverdag. Institutionen ønsker selv, at uderummet bliver integreret noget mere i hverdagen. Dog har facilitetterne ikke været til det. De unge på institutionen bruger meget tid indenfor, hvilket gerne må ændre sig. Vi er særlig optaget af, hvordan vi kan bruge processerne i vores arbejde til, at styrke de unges koncentrationsevne, samt udvikle deres interesse for naturen. Vi vil gøre brug af aktionshjulet til, at holde struktur over vores projekt. Derefter vil vi udarbejde en SMTTE-model, hvor vi afslutningsvis vil evaluerer vores egen læring, i form af en GLK-model. Derudover vil vi lave et afsluttende interview med personalet, for at evaluerer deres oplevelse af projektet. 

2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

- Hvordan bruger i uderummet i dagligdagen?

- Har i gjort jer nogle overvejelser om, hvordan i vil integrerer uderummet mere i jeres hverdag?

- Hvordan motivere i børnene til, at bruge uderummet?

- Hvilke processer ønsker i, at opnå ved brugen af uderummet? Hvad kan målet være ved afslutningen af processerne?

- Hvorfor vil i gerne bruge uderummet mere? Hvilket udbytte tænker i, at børnene vil få ved brugen af uderummet?

3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

- Vi vil løbende billeddokumentere i vores projekt. Udover dette, vil relevant litteratur blive læst. Vi vil gøre brug af kvalitativ metode, i forhold til interview i starten samt slutningen af projektet. 

Opgave A

Mål for dyrehold

1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? 

- Da vi har specialiseringen SSP, har vi valgt en borgergruppe med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Borgeren kan lærer omkring ansvarheden af et dyrehold. Et dyrehold kan styrke finmotorikken for borgeren, samt de æstetiske processer som sanseindtryk. Derudover kan borgeren fremme livskvalitetten, da dyr kan bringe glæde frem. Det kan øge borgerens omverdens forståelse. 
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

- Borgeren lærer, hvordan dyret passes, og hvilke etiske grundlag der er forbundet med hold af dyr. Igen er ansvaret omkring dyret vigtigt, da dyret skal passes hver dag. Borgeren kan lærer struktur, da der er bestemte ting man skal gøre hver dag. F.eks. skal pindende have sprøjtet vand på sig hver dag. Borgeren bliver bekendt med naturvidenskabelige begreber, som kan blive udforsket ved, at iagttage dyrets cyklus. 
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

- Terraritet skal stå højt på f.eks. et bord eller en reol, så borgeren nemt kan komme til, at se på dyret. Det er en god ide med lys i terraritet, så pindende er nemmere at se. Det kan være en god ide, med store grene som går op i terraritet, da pindende vandre på grene. På den måde, kan borgeren følge med i, hvordan dyrets adfærd forløber. Udover dette, giver indretningen mulighed for, at borgeren lærer omkring dyrets behov og naturlige miljøer.  
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

- Foder, indretning af naturlig miljø, formering (jomfrufødsel), unger, æg, æg der klækker, livscyklus. 
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

- Tegn på læringen ville være, at borgeren selv begyndte, at bruge de naturfaglige begreber (unger i stedet for babyer osv). Borgeren viser interesse for selv, at finde ud af nye informationer omkring dyret. Det kan være nyt foder, som skal afprøves, eller ny indretning. At borgeren viser omsorg og ansvarlighed omkring dyret. Det kan være interesse for, at finde nye ting til terraritet, når borgeren færdes udenfor institutionen.  
Naturfaglig viden
6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.
- Pindende spiser brombærblade og egefeu. Alternativ kan være bøgeblade. Det er vigtigt, at der ikke bliver plukket føde i vejkanter, eller steder hvor der er sprøjtet, da pindende ellers vil dø.

Terrariet skal sprøjtes med vand dagligt, da klimaet skal have en høj fugtighed. Derudover drikker pindende vanddråber fra bladende. Det er vigtigt at glasset, hvor grenene fra brombærende er dækket, så pindene ikke falder i og drukner. 

Pindende er umiddelbart ikke et flokdyr, men lever ofte mange samme sted. Pindende laver jomfrufødsler, og har derfor ikke behov for en mage. Der findes hanner og hunner. ved nogle arter, men vores pindeart er der kun hunner. Pindende ligger 10 æg om dagen og er 2-5 måneder om at klække, og æggene klækker til små nymfer. Pindene har en livscyklus på ca 9-12 måneder. De er fuldvoksne, når de er 3-6 måneder. 

Pindene er nat aktive, og bevæger sig generelt ikke voldsomt meget. Til gengæld er de hurtige, hvis man tager dem ud i hånden. En gammel pind er lidt mere stille, og vil ikke bevæge sig helt så meget, som unge pinde. Når pindende er små, har de en lysegrøn farve, men med tiden bliver de mere og mere brune. Ligesom en ægte pind.

Pindene skal ikke have gjort deres terrarie rent som sådan, men visnet foder skal skiftes ud med frisk. Derudover ligger pindende mange æg, og man vil på et tidspunkt være nødsaget til, at fjerne nogle af æggene for, at bestanden ikke bliver for massiv. 

Litteratur - https://www.odensezoo.dk/dyr/indisk-vandrende-pind/  
Etablering af dyrehold
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 
8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). 
9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 
11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Dokumentation og formidling 
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Interview

Spørgsmål til interview

Eksempel på spørgsmål til interview (semistruktureret)

- Hvordan bruger jeres institution ude rummet? 

- Har i gjort jer nogle overvejelser om, at bruge ude rummet som lærringsmiljø? - hvis, hvorfor?

- 

Opdatering på vores pinde

Så er de ved, at være store!

Pindende vokser efterhånden rigtig godt. 

De spiser godt af deres brombærblade. Det har været en udfordring, at holde pindende fugtige nok henover sommeren pga den tørke vi har haft. 

På det tidligere opslag, kan i se vores pinde i spanden da vi hentede dem. På disse billeder, kan i se den store pind som var en af de små pinde vi hentede. Stor er den blevet! Ved siden af på træstykket, ser i en lille unge, som for nyligt er blevet opdaget. Den ses på min hånd, så i kan se hvor lille den er. Meget spændende. Vi ved dog ikke, om ungen er fra en af pindende, eller om den er klækket fra et af de æg vi fik med. Æggene tager gerne 4-6 måneder om, at klække. Derfor tænker vi ikke, at det er et nyt æg. Der er også kun opdaget en. Normalt ligger pindende omkring 30-40 æg af gangen. 

 

Forberedelse til Naturvidenskabs festival

Titel: Hvem kommer først!?

Emne: Vores aktivitet skal handle om, at smelte isterninger. Det lyder måske banalt, men hvem kan gøre det hurtigst? Eleverne får en række redskaber stillet til rådighed, hvor de kan afprøve, hvilket der er bedst til, at smelte en isterning hurtigst. Måske er det slet ikke et værktøj? Det er kun opfindsomheden der sætter grænser!

Mål: Eleverne får mulighed for, at udvide deres undersøgelses kompetencer, hvor egne erfaringer og ideer, kommer i spil. Som skrevet før, er det kun opfindsomheden der sætter grænser. Derfor giver vores aktivitet eleverne mulighed for, at være kreative og abstraktionstænkende. Vi vil opstille nogle rammer, hvor aktiviteten derefter ligger hos eleverne.

Arbejdsform: Vi vil holde vores fokus på undersøgelses kompetencer. Der er rum til, at eleverne kan arbejde selvstændigt, men også i grupper.

Tidsramme: Der vil ikke være en konkret tidsramme, da aktiviteten tillader at eleverne har mulighed for, at kunne komme og gå uden, at aktiviteten bliver påvirket. Der vil være mulighed for, at kunne gennemgå aktiviteten hurtigt, men også at eleverne kan fordybe sig i længere tid.

Sted: Vi vil gerne være udenfor, med mulighed for tilslutning til strøm. Vi vil gerne låne en pavillon, hvis det er muligt. Derudover vil vi gerne låne en fryser, til opbevaring af isterninger under aktiviteten. Dernæst vil vi gerne låne et bord og stole, gerne til 12 personer.

Lærerens rolle: Vi har ingen specifikke krav til lærerens rolle. Læreren er velkommen til, at deltage i aktiviteten.

Biotop

Biotop

Vi har fundet et smukt stykke i Keldet Skov. Vi har valgt et stykke i skoven, hvor man kan se kanten af stien, og en tilgroet sti ned igennem skoven. Vi håber, at kunne se ændringer når vi kommer længere hen på året :)

Opdatering på biotop

Sådan her så vores biotop ud i sommerferien.

I løbet af sommerferien har vi været ude og se til vores biotop. Der er ikke rigtig noget der har forandret sig, siden første gang vi besøgte vores biotop. I sommerferien tog vi billeder af nogle blade og mos, som vi fandt i biotopet;

Efter sommerferien

Sådan ser vores biotop ud efter sommerferien. Vi valgte at tage derud om aftenen for at se, hvordan det så ud på andre tidspunkter af dagen.

Man kan se at bladene på træerne og planterne, er vokset siden sidst vi var der ude. I sommerferien har vi været ude og finde forskellige dyr og planter/blade i biotopet. Vi så blandt andet hjorte og smådyr i bladene på jorden inde i skoven.

Efter vi har taget billeder af blade og planter, har vi undersøgt, hvad de hedder.

Her har vi fundet en bænkebidder på grene i skovbunden.

Vi så en natsværmer på græsset i skoven.

På en træstamme så vi en snegl.

I vores biotop fandt vi en træstamme med svamp. Vi har prøvet at finde ud af, hvilken svamp det er, men uden held.

Vi har set de her blade, vi har efterfølgende undersøgt, hvilke blade det er. Vi er kommet frem til det er ask.

Her er der bøge blade.

Vi har fundet frem til, at dette er en hvidtjørn.

Vi har set festgræs.

Der var mos i skovbunden.

Der er også mange brændenælder i vores biotop.

Blade fra et løn træ.

Burresnerre.

GLK

GLK-Model

G - Hvad har vi gjort?: Vi har ladet børnene fange snegle ude i rød hestehovene. Vi havde gjort en overvejelser omkring vores forberedelse, i tilfældet af, at vi ikke kunne finde nogle snegle. Dog var vi heldige, at der var mange snegle endnu. Efterfølgene har vi gjort brug af snegle ID-kortet, så vi kunne udvikle børnenes viden omkring sneglen. Derefter har vi gjort brug af vores hjemmelavede snegle væddeløbsbane, hvor vi skulle undersøge hvilke snegle der var hurtigst, og om vi kunne lokke dem med æble og blade. Vi kiggede på sneglene igennem de digitale lupper. Børnene fik lov til, at holde dem og røre ved dem hele vejen igennem. Børnene lavede selv aktivitetterne med vores støtte og guiden.

L - Hvad har vi lært?: Børnene lærte faktuelle og biologiske fakta om sneglen, b.la. sneglens livscyklus, hvad de spiser mv. Børnene lærte, at være komfortable med sneglene og turde at røre ved dem. Børnene lærte også, at give plads til hinanden og hjælpe hinanden. Børnene lærte, at håndtere sneglene på en etisk og forsvarlig måde, så dyrens ve og vel blev opretholdt. 

Vi lærte, at tilrettelægge en aktivitet, hvor der var taget hensyn til de udfordringer børnene havde. B.la. dette med valg af dyr, varighed og ikke for stor variation i aktiviteterne. Vi har lært, at have et skærpet fokus på børnenes adfærd i forhold til, hvornår børnene ikke formår, at rumme det i hovedet mere. Vi har selv fået en stor viden omkring snegle, og overskredet vores grænser i forhold til, at håndtere sneglene.

K - Klogt at gøre?: Hvis vi skulle lave aktiviteten om, så ville vi have lavet noget mere fysisk. Vi havde to drenge grupper, som var meget optaget af, at være ude og fange sneglene, hvor de var fysisk aktive. Derfor kunne det være en mulighed, at skabe et spil, eller måske et mindre stjerneløb. 

Men efter at have reflekteret over vores aktivitet, så mener vi ikke umiddelbart, at vi ville ændre noget. Det har fungeret godt, og børnene har været vedholdene og interesseret i vores aktivitet.  

Snegle

Snegle undersøgelse 

SMTTE

SMTTE-Model

Sammenhæng: Børnene skal fange snegle. Derefter skal de kigge på dem med digitale lupper. Snegle løb, hvilken snegl er hurtigst? Stor eller lille? Kan man lokke med æbler?

Mål: Børnene får en forståelse for, hvilket dyr en snegl er. Børnene får trænet deres finmotorik. Børnene udvikler sine undersøgelseskompetencer, ved at undersøge sneglen nærmere. Børnene lærer, at bruge forskellige redskaber til, at udvikle sine undersøgelseskompetencer.

Tiltag: Spande er i spil til, at fange sneglene i. Derefter er luppen i spil for, at se på sneglen helt tæt på. Derudover var snegle væddeløbsbanen i spil, for at eksperimentere, sammen med æbler og blade fra rød hestehov

Tegn: Børnene kan selv tage sneglene op, og finder dem overskuelig og ligetil. Børnene er ivrige og er selvstændige. At børnene kan fortælle, hvad de laver. Børnene bruger fagord, som vi spiller ud til dem

Evaluering: Vi vil evaluere med hinanden, og spørger børnene hvordan de syntes dagen er gået. Vi vil gennemgå en GLK-model, så vi kan reflektere over vores egen læring og hvad der kunne ændres til næste gang

Snegle

Snegle til udefestival.

Vi har indfanget snegle til vores besøg af Louiseskolen. Vi vil forberede nogle aktiviteter med snegle. I tilfældet af, at børnene ikke kan finde snegle selv, så har vi fundet nogle :)

Vandrende pinde

Vandrende pinde

Vi har tyvstartet en smule med dyrehold. Vi har derfor investeret i vandrende pinde. Vi har netop valgt dette dyr, da det er et nemt dyr at holde. Dette dyr ville være realistisk og overskueligt, at have derhjemme både for børn eller mennesker med psykisk og fysisk funktions nedsættelse. Vi har valgt, at få pindene fra helt små så vi kunne følge deres opvækst. Der vil komme løbende status :)

Status på bønnerne

Så er bønnerne vokset!

Som i kan se, så er bønnerne virkelig vokset. Vi er meget stolte over vores store bønner!