Opgave A

Mål for dyrehold

1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? 

- Da vi har specialiseringen SSP, har vi valgt en borgergruppe med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Borgeren kan lærer omkring ansvarheden af et dyrehold. Et dyrehold kan styrke finmotorikken for borgeren, samt de æstetiske processer som sanseindtryk. Derudover kan borgeren fremme livskvalitetten, da dyr kan bringe glæde frem. Det kan øge borgerens omverdens forståelse. 
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

- Borgeren lærer, hvordan dyret passes, og hvilke etiske grundlag der er forbundet med hold af dyr. Igen er ansvaret omkring dyret vigtigt, da dyret skal passes hver dag. Borgeren kan lærer struktur, da der er bestemte ting man skal gøre hver dag. F.eks. skal pindende have sprøjtet vand på sig hver dag. Borgeren bliver bekendt med naturvidenskabelige begreber, som kan blive udforsket ved, at iagttage dyrets cyklus. 
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

- Terraritet skal stå højt på f.eks. et bord eller en reol, så borgeren nemt kan komme til, at se på dyret. Det er en god ide med lys i terraritet, så pindende er nemmere at se. Det kan være en god ide, med store grene som går op i terraritet, da pindende vandre på grene. På den måde, kan borgeren følge med i, hvordan dyrets adfærd forløber. Udover dette, giver indretningen mulighed for, at borgeren lærer omkring dyrets behov og naturlige miljøer.  
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

- Foder, indretning af naturlig miljø, formering (jomfrufødsel), unger, æg, æg der klækker, livscyklus. 
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

- Tegn på læringen ville være, at borgeren selv begyndte, at bruge de naturfaglige begreber (unger i stedet for babyer osv). Borgeren viser interesse for selv, at finde ud af nye informationer omkring dyret. Det kan være nyt foder, som skal afprøves, eller ny indretning. At borgeren viser omsorg og ansvarlighed omkring dyret. Det kan være interesse for, at finde nye ting til terraritet, når borgeren færdes udenfor institutionen.  
Naturfaglig viden
6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.
- Pindende spiser brombærblade og egefeu. Alternativ kan være bøgeblade. Det er vigtigt, at der ikke bliver plukket føde i vejkanter, eller steder hvor der er sprøjtet, da pindende ellers vil dø.

Terrariet skal sprøjtes med vand dagligt, da klimaet skal have en høj fugtighed. Derudover drikker pindende vanddråber fra bladende. Det er vigtigt at glasset, hvor grenene fra brombærende er dækket, så pindene ikke falder i og drukner. 

Pindende er umiddelbart ikke et flokdyr, men lever ofte mange samme sted. Pindende laver jomfrufødsler, og har derfor ikke behov for en mage. Der findes hanner og hunner. ved nogle arter, men vores pindeart er der kun hunner. Pindende ligger 10 æg om dagen og er 2-5 måneder om at klække, og æggene klækker til små nymfer. Pindene har en livscyklus på ca 9-12 måneder. De er fuldvoksne, når de er 3-6 måneder. 

Pindene er nat aktive, og bevæger sig generelt ikke voldsomt meget. Til gengæld er de hurtige, hvis man tager dem ud i hånden. En gammel pind er lidt mere stille, og vil ikke bevæge sig helt så meget, som unge pinde. Når pindende er små, har de en lysegrøn farve, men med tiden bliver de mere og mere brune. Ligesom en ægte pind.

Pindene skal ikke have gjort deres terrarie rent som sådan, men visnet foder skal skiftes ud med frisk. Derudover ligger pindende mange æg, og man vil på et tidspunkt være nødsaget til, at fjerne nogle af æggene for, at bestanden ikke bliver for massiv. 

Litteratur - https://www.odensezoo.dk/dyr/indisk-vandrende-pind/  
Etablering af dyrehold
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 
8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). 
9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 
11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Dokumentation og formidling 
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?