mandag den 20. august 2018

Forberedelse til Naturvidenskabs festival

Titel: Hvem kommer først!?

Emne: Vores aktivitet skal handle om, at smelte isterninger. Det lyder måske banalt, men hvem kan gøre det hurtigst? Eleverne får en række redskaber stillet til rådighed, hvor de kan afprøve, hvilket der er bedst til, at smelte en isterning hurtigst. Måske er det slet ikke et værktøj? Det er kun opfindsomheden der sætter grænser!

Mål: Eleverne får mulighed for, at udvide deres undersøgelses kompetencer, hvor egne erfaringer og ideer, kommer i spil. Som skrevet før, er det kun opfindsomheden der sætter grænser. Derfor giver vores aktivitet eleverne mulighed for, at være kreative og abstraktionstænkende. Vi vil opstille nogle rammer, hvor aktiviteten derefter ligger hos eleverne.

Arbejdsform: Vi vil holde vores fokus på undersøgelses kompetencer. Der er rum til, at eleverne kan arbejde selvstændigt, men også i grupper.

Tidsramme: Der vil ikke være en konkret tidsramme, da aktiviteten tillader at eleverne har mulighed for, at kunne komme og gå uden, at aktiviteten bliver påvirket. Der vil være mulighed for, at kunne gennemgå aktiviteten hurtigt, men også at eleverne kan fordybe sig i længere tid.

Sted: Vi vil gerne være udenfor, med mulighed for tilslutning til strøm. Vi vil gerne låne en pavillon, hvis det er muligt. Derudover vil vi gerne låne en fryser, til opbevaring af isterninger under aktiviteten. Dernæst vil vi gerne låne et bord og stole, gerne til 12 personer.

Lærerens rolle: Vi har ingen specifikke krav til lærerens rolle. Læreren er velkommen til, at deltage i aktiviteten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar