Opgave A

Mål for dyrehold

1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? 

- Da vi har specialiseringen SSP, har vi valgt en borgergruppe med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Borgeren kan lærer omkring ansvarheden af et dyrehold. Et dyrehold kan styrke finmotorikken for borgeren, samt de æstetiske processer som sanseindtryk. Derudover kan borgeren fremme livskvalitetten, da dyr kan bringe glæde frem. Det kan øge borgerens omverdens forståelse. 
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

- Borgeren lærer, hvordan dyret passes, og hvilke etiske grundlag der er forbundet med hold af dyr. Igen er ansvaret omkring dyret vigtigt, da dyret skal passes hver dag. Borgeren kan lærer struktur, da der er bestemte ting man skal gøre hver dag. F.eks. skal pindende have sprøjtet vand på sig hver dag. Borgeren bliver bekendt med naturvidenskabelige begreber, som kan blive udforsket ved, at iagttage dyrets cyklus. 
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

- Terraritet skal stå højt på f.eks. et bord eller en reol, så borgeren nemt kan komme til, at se på dyret. Det er en god ide med lys i terraritet, så pindende er nemmere at se. Det kan være en god ide, med store grene som går op i terraritet, da pindende vandre på grene. På den måde, kan borgeren følge med i, hvordan dyrets adfærd forløber. Udover dette, giver indretningen mulighed for, at borgeren lærer omkring dyrets behov og naturlige miljøer.  
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

- Foder, indretning af naturlig miljø, formering (jomfrufødsel), unger, æg, æg der klækker, livscyklus. 
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

- Tegn på læringen ville være, at borgeren selv begyndte, at bruge de naturfaglige begreber (unger i stedet for babyer osv). Borgeren viser interesse for selv, at finde ud af nye informationer omkring dyret. Det kan være nyt foder, som skal afprøves, eller ny indretning. At borgeren viser omsorg og ansvarlighed omkring dyret. Det kan være interesse for, at finde nye ting til terraritet, når borgeren færdes udenfor institutionen.  
Naturfaglig viden
6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.
- Pindende spiser brombærblade og egefeu. Alternativ kan være bøgeblade. Det er vigtigt, at der ikke bliver plukket føde i vejkanter, eller steder hvor der er sprøjtet, da pindende ellers vil dø.

Terrariet skal sprøjtes med vand dagligt, da klimaet skal have en høj fugtighed. Derudover drikker pindende vanddråber fra bladende. Det er vigtigt at glasset, hvor grenene fra brombærende er dækket, så pindene ikke falder i og drukner. 

Pindende er umiddelbart ikke et flokdyr, men lever ofte mange samme sted. Pindende laver jomfrufødsler, og har derfor ikke behov for en mage. Der findes hanner og hunner. ved nogle arter, men vores pindeart er der kun hunner. Pindende ligger 10 æg om dagen og er 2-5 måneder om at klække, og æggene klækker til små nymfer. Pindene har en livscyklus på ca 9-12 måneder. De er fuldvoksne, når de er 3-6 måneder. 

Pindene er nat aktive, og bevæger sig generelt ikke voldsomt meget. Til gengæld er de hurtige, hvis man tager dem ud i hånden. En gammel pind er lidt mere stille, og vil ikke bevæge sig helt så meget, som unge pinde. Når pindende er små, har de en lysegrøn farve, men med tiden bliver de mere og mere brune. Ligesom en ægte pind.

Pindene skal ikke have gjort deres terrarie rent som sådan, men visnet foder skal skiftes ud med frisk. Derudover ligger pindende mange æg, og man vil på et tidspunkt være nødsaget til, at fjerne nogle af æggene for, at bestanden ikke bliver for massiv. 

Litteratur - https://www.odensezoo.dk/dyr/indisk-vandrende-pind/  
Etablering af dyrehold
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 
8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). 
9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 
11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Dokumentation og formidling 
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Interview

Spørgsmål til interview

Eksempel på spørgsmål til interview (semistruktureret)

- Hvordan bruger jeres institution ude rummet? 

- Har i gjort jer nogle overvejelser om, at bruge ude rummet som lærringsmiljø? - hvis, hvorfor?

- 

Opdatering på vores pinde

Så er de ved, at være store!

Pindende vokser efterhånden rigtig godt. 

De spiser godt af deres brombærblade. Det har været en udfordring, at holde pindende fugtige nok henover sommeren pga den tørke vi har haft. 

På det tidligere opslag, kan i se vores pinde i spanden da vi hentede dem. På disse billeder, kan i se den store pind som var en af de små pinde vi hentede. Stor er den blevet! Ved siden af på træstykket, ser i en lille unge, som for nyligt er blevet opdaget. Den ses på min hånd, så i kan se hvor lille den er. Meget spændende. Vi ved dog ikke, om ungen er fra en af pindende, eller om den er klækket fra et af de æg vi fik med. Æggene tager gerne 4-6 måneder om, at klække. Derfor tænker vi ikke, at det er et nyt æg. Der er også kun opdaget en. Normalt ligger pindende omkring 30-40 æg af gangen. 

 

Forberedelse til Naturvidenskabs festival

Titel: Hvem kommer først!?

Emne: Vores aktivitet skal handle om, at smelte isterninger. Det lyder måske banalt, men hvem kan gøre det hurtigst? Eleverne får en række redskaber stillet til rådighed, hvor de kan afprøve, hvilket der er bedst til, at smelte en isterning hurtigst. Måske er det slet ikke et værktøj? Det er kun opfindsomheden der sætter grænser!

Mål: Eleverne får mulighed for, at udvide deres undersøgelses kompetencer, hvor egne erfaringer og ideer, kommer i spil. Som skrevet før, er det kun opfindsomheden der sætter grænser. Derfor giver vores aktivitet eleverne mulighed for, at være kreative og abstraktionstænkende. Vi vil opstille nogle rammer, hvor aktiviteten derefter ligger hos eleverne.

Arbejdsform: Vi vil holde vores fokus på undersøgelses kompetencer. Der er rum til, at eleverne kan arbejde selvstændigt, men også i grupper.

Tidsramme: Der vil ikke være en konkret tidsramme, da aktiviteten tillader at eleverne har mulighed for, at kunne komme og gå uden, at aktiviteten bliver påvirket. Der vil være mulighed for, at kunne gennemgå aktiviteten hurtigt, men også at eleverne kan fordybe sig i længere tid.

Sted: Vi vil gerne være udenfor, med mulighed for tilslutning til strøm. Vi vil gerne låne en pavillon, hvis det er muligt. Derudover vil vi gerne låne en fryser, til opbevaring af isterninger under aktiviteten. Dernæst vil vi gerne låne et bord og stole, gerne til 12 personer.

Lærerens rolle: Vi har ingen specifikke krav til lærerens rolle. Læreren er velkommen til, at deltage i aktiviteten.

Biotop

Biotop

Vi har fundet et smukt stykke i Keldet Skov. Vi har valgt et stykke i skoven, hvor man kan se kanten af stien, og en tilgroet sti ned igennem skoven. Vi håber, at kunne se ændringer når vi kommer længere hen på året :)

Opdatering på biotop

Sådan her så vores biotop ud i sommerferien.

I løbet af sommerferien har vi været ude og se til vores biotop. Der er ikke rigtig noget der har forandret sig, siden første gang vi besøgte vores biotop. I sommerferien tog vi billeder af nogle blade og mos, som vi fandt i biotopet;

Efter sommerferien

Sådan ser vores biotop ud efter sommerferien. Vi valgte at tage derud om aftenen for at se, hvordan det så ud på andre tidspunkter af dagen.

Man kan se at bladene på træerne og planterne, er vokset siden sidst vi var der ude. I sommerferien har vi været ude og finde forskellige dyr og planter/blade i biotopet. Vi så blandt andet hjorte og smådyr i bladene på jorden inde i skoven.

Efter vi har taget billeder af blade og planter, har vi undersøgt, hvad de hedder.

Her har vi fundet en bænkebidder på grene i skovbunden.

Vi så en natsværmer på græsset i skoven.

På en træstamme så vi en snegl.

I vores biotop fandt vi en træstamme med svamp. Vi har prøvet at finde ud af, hvilken svamp det er, men uden held.

Vi har set de her blade, vi har efterfølgende undersøgt, hvilke blade det er. Vi er kommet frem til det er ask.

Her er der bøge blade.

Vi har fundet frem til, at dette er en hvidtjørn.

Vi har set festgræs.

Der var mos i skovbunden.

Der er også mange brændenælder i vores biotop.

Blade fra et løn træ.

Burresnerre.